Boxford VMC 260 CNC bearbejdningscenter
Vores første cnc maskine er en Boxford VMC 260, oprindeligt beregnet til undervisning. Maskinen er fra 1988, og styret fra en IBM PS2, via et interface kort. Vi erfarede snart, at styringen var temmelig upræcis (opløsningen var 0,01mm), og softwaren helt umulig at arbejde med. Den kunne f.eks. ikke køre 2 efterfølgende cirkelslag, uden at køre helt af sporet.
Efter lidt research, på forskellige hjemmesider, blev det besluttet at forsøge at opgradere maskinen med en ny styring. Løsningen blev MACH 3 CNC controler fra ARTSOFT, samt Geckodrive G201 aksecontrolere, og KBWS DC spindeldriver. Maskinen er stadig under udvikling.
Vi må konstatere, at maskinen er blevet meget anvendelig, og let at betjene, på grund af den meget overskuelige MACH software.
Indtil videre er den blevet anvendt til fremstilling af et vacuumplan, og en del forskellige graveringsopgaver.
• LCS© 2009 • SE nr.: 12318081